Reparation af taske
Hælebaren tilbyder reparation af tasker på Christianshavn og i Carlsbergbyen. Hvad enten det drejer sig om din håndtaske, weekendtaske, mappe og om den er af skind, læder eller stof, så leverer vi et stykke arbejde i høj kvalitet.
Det er rigtig ærgerligt, når yndlingstasken går i stykker, eller hvis du netop har erhvervet dig en ny taske, der mangler den rette længde rem.
Vi er særligt specialiserede i at arbejde i og med læder, og vi garanterer, at vi altid leverer et flot resultat, der matcher dine ønsker, krav og behov – uanset materiale.
Ønsker du din taske modificeret, er vi naturligvis behjælpelige med dette. Både hvis du ved præcist, hvad du ønsker ændret, men også hvis du har brug for let sparring omkring, hvad den bedste løsning vil være.
Har hunden taget en bid af kantremmen, er remmen knækket efter slitage, eller trænger du til nye karabinhager? Så kom forbi Hælebaren enten på Christianshavn eller i Carlsbergbyen. Vi tager imod dine reparationer i åbningstiden, 10-18 på hverdage, i begge butikker.
Hvad kan vi gøre for dig?
Eftersom ønskerne til en taskereparation kan være mange, tilbyder vi flere forskellige løsninger. Derfor kan vi netop også være behjælpelige med både modifikationer og generelt reparationer af ødelagte tasker.
Nedenfor finder du en række af de ting, vi kan hjælpe med:
- Syning af remme
- Udskiftning af lynlås
- Udskiftning af karabinhager
- Nye håndtag/remme
- Lapning af huller
- Udskiftning af spænder
- Udskiftning af kliklås/magnetlås
- Oppudsning af skind
Vi hjælper, når din taske ikke længere lever op til dine krav og forventninger. Er du i tvivl om, vi kan hjælpe dig med reparation af din taske, så tøv ikke med at kontakte os.
Vi er vant til at arbejde med tasker af dyre mærker. Du kan derfor roligt overlade os din dyre ejendom og være sikker på, at vi behandler den med kærlighed og omhu.
Hvad kan vi gøre for dig?
Du kan ringe til os mellem 10 og 18, eller du kan skrive til os 24 timer i døgnet. Vi vender altid tilbage så hurtigt som muligt.